Cecil Bødker
Foto: Erik Jepsen

Cecil Bødker

Jens Aage Poulsen, 1995. Opdateret af cand.mag. Troels Hughes Hansen, 2017. Redaktionelt opdateret april 2023.
Top image group
Cecil Bødker
Foto: Erik Jepsen

Cecil Bødker er en af Danmarks mest læste børnebogsforfattere, og flere generationer af børn vil kunne huske deres første møde med Silas eller Jerutte fra Ræverød på et af landets skolebiblioteker. Forfatterskabet spænder dog vidt og har også afstikkere til poesi, noveller og romaner rettet mod et voksent publikum. Bødker er oversat til adskillige sprog, og flere af hendes bøger er blevet filmatiseret. Et centralt tema hos Cecil Bødker er barnets plads og stræben efter frihed til at være sig selv i en ofte brutal og undertrykkende voksen verden.

 

55107637

Blå bog

Født: 27. marts 1927 i Fredericia.

Død: 19. april 2020.

Uddannelse: Sølvsmed.

Debut: Luseblomster. Arena, 1955. Digte.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1968. Egholtprisen, 1983. Boghandlernes Gyldne Laurbær, 1984. Søren Gyldendal-Prisen, 1987. Ragna Sidens litteraturpris for kvinder, 1988. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1992. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1996. Det Danske Akademis Store Pris, 1998. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2001. LOs Kulturpris, 2002. Henrik Pontoppidans Mindefond, 2004.

Seneste udgivelse: Inheritance : selected poems. Spuyten Duyvil, 2018. Digte.

Inspiration: Frederick Marryat, Jules Verne.

 

Videoklip

Torben Weinreich fortæller om 50-året for moderne dansk børnelitteratur

Artikel type
boern

Baggrund

”Jeg skal nok gøre som du siger alligevel, lovede Japetus. Nul, sagde Silas omgående, du er helt galt på den. Det er ikke mig der skal sige hvad du skal gøre eller ikke gøre, du skal selv bestemme, uden at skele til din far og mig, og du skal selv tage ansvaret.”


”Silas fanger et firspand”, s. 86.

Cecil Bødker blev født i 1927 og var den eneste pige i Gertrude og Hans Peter Jacobsens børneflok på seks. Faren var ansat som tegner ved Cohrs Sølvvarefabrikker i Fredericia. Han var også forfatter og støttede og rådgav datteren, da hun som ganske ung begyndte at skrive digte. Familien boede i et villakvarter lidt uden for byen, hvor børnene havde mulighed for at udfolde sig. Cecil Bødker mindedes sin barndom som en god tid, og barndomsoplevelserne er en af de vigtigste inspirationskilder i forfatterskabet.

Efter realeksamen i 1944 kom Cecil Bødker i lære som sølvsmed på Cohrs Sølvvarefabrikker. Hun var ansat i fire år i henholdsvis København og Sverige, hvorefter hun blev gift og stoppede med at arbejde som sølvsmed.

Selv om Cecil Bødker fortsatte med at skrive digte, mens hun var i lære og som udlært sølvsmed, forestillede hun sig ikke, at hun kunne komme til at leve af at skrive. Faren opbevarede hendes digte, som han fik gjort forlaget Arena interesseret i. I 1955 udkom digtsamlingen ”Luseblomster”, og året efter fulgte ”Fygende heste”.

Som påskønnelse af de to meget roste digtsamlinger modtog Cecil Bødker Edith Rodes hæderslegat. I de følgende år skrev Cecil Bødker radiospil, og hun fik udgivet noveller. I 1967 udkom hendes første børnebog om drengen Silas, der op gennem de næste fire årtier skulle udvikle sig til en fyldig serie af bøger om hans eventyr. Siden blev forfatterskabet forøget med i gennemsnit én børnebog om året. Ind imellem skrev hun også romaner for voksne og digtsamlinger. Cecil Bødker var således en alsidig forfatter, med en omfattende produktion af bøger, hvoraf mange er oversat til adskillige sprog.

Cecil Bødker fik fire børn, hvoraf de to var adopteret fra en etiopisk salthandlerske, som Bødker besøgte og boede hos under et besøg i Afrika i 1970’erne.

Silas og den sorte hoppe

”Han kom sejlende nedad floden i en sær lille brednæset båd, og han sejlede ikke siddende oprejst som andre, brugte ikke årerne, men lod strømmen føre sig som den havde lyst. Selv lå han nede i bunden, og man måtte tro det var en der havde god tid, det gik kun fremad med strømmens fart, og på afstand lignede det fuldstændig en tom båd.”
”Silas og den sorte hoppe”, s. 5.

Faktisk var det et tilfælde, at Cecil Bødker begyndte at skrive børnebøger. I midten af 1960’erne udskrev Det Danske Akademi en børnebogskonkurrence. Cecil Bødker indsendte manuskriptet til ”Silas og den sorte hoppe - og vandt. Bogen udkom i 1967. I løbet af de næste 34 år blev det til 14 Silas-bøger. I den sidste, ”Silas - Fortrøstningens tid”, som udkom i 2001, er hovedpersonen blevet en voksen mand. Silas-bøgerne er både herhjemme og i oversættelse de mest kendte i Cecil Bødkers omfattende forfatterskab.

Første bind i serien introducerer hovedpersonen Silas, der kommer drivende ned ad en flod i en båd, som han ikke gør det fjerneste for at styre. Han bliver hevet ind til land af hestehandleren Bartolin, der øjner en god mulighed for at få fat i en herreløs båd. Han opdager drengen, og i overmod kommer han til at vædde med Silas om, at han må få hans bedste hest, en sort hoppe, hvis han er i stand til at ride den. Den sorte hoppe er fyrig og vild, men Silas er en naturlig rytter og formår at tæmme den. Bartolin må bittert overlade ham hesten.

23438003

Men alt er ikke fryd og gammen, for da Silas kommer til den nærmeste landsby, forsøger de nedrige beboere også at franarre drengen hans hest. Silas er dog snu og i besiddelse af en fløjte, der udsender nærmest magiske toner, så folk mister fatningen.

Starten på ”Silas og den sorte hoppe” er en af de mest berømte åbninger i dansk børnelitteratur. Netop det, at Silas dukker op ud af det blå, flydende med strømmen, viser at han er en fri dreng, der ikke vil indordne sig. Bogen er en hyldest til det umiddelbare barneliv, men det er samtidig også en kras kritik af den voksenverden, dette barneliv har at udfolde sig i. De fleste voksne i bogen er voldelige, løgnagtige, drikfældige og udnytter hensynsløst hinanden med snyd og grusom markedsøkonomi, hvor den kloge narrer den mindre kloge. En del af grunden til bogens styrke og holdbarhed skal findes i netop det faktum, at den kan læses på mange niveauer. Børnene kan få en spændende historie, mens de voksne kan ane den slet skjulte kritik af måden, de har indrettet deres samfund på.